Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

FNs verdensmål

logo FNs verdensmål Gug Skole

 

I sommeren 2020 blev Gug Skole som en af de første fem skoler i Danmark certificeret 2030-skole. Denne certificering tildeles skoler, der har gjort verdensmålene til en integreret del af skolens hverdag. På alle klassetrin lærer eleverne således om verdensmålene og udvikler viden om og kompetencer til, hvordan de kan være medskabere af en bæredygtig fremtid. Dette sker bl.a. ved at styrke elevernes handlekraft og evne til at udvikle idéer og forestille sig muligheder, så vi i fællesskab kan hjælpe hinanden og verden med at finde nye løsninger på nogle af de udfordringer, vi som samfund står overfor - både lokalt og globalt.
 

certificeringsbevis arbejde med FNs verdensmål klassearbejde med FNs verdensmål


Verdensmålscertificeringen forpligter, og arbejdet med verdensmålene tager således udgangspunkt i en tre-årig handleplan, som løbende justeres og udbygges. På Gug Skole har vi de kommende tre år bl.a. fokus på mindre generering af affald, øget affaldssortering  samt etablering af en skolehave.
 

                    Udendørs arbejde med FNs verdensmål   FNs verdensmål på spil  brainstorm klimaindsats  

For at verdensmålene bliver en naturlig del af skolens undervisning, drift og ånd, er det afgørende, at arbejdet med verdensmålene bliver vedkommende og meningsfuldt for eleverne. Derfor er vi også rigtig stolte af, at to af vores klasser her på Gug Skole har været med til at udvikle Børnenes Verdensmålskatalog. Her kan man i børnehøjde få viden om de 17 verdensmål og få masser af gode idéer til, hvordan verdensmålene kan indtænkes i vores hverdag på mange forskellige og lettilgængelige måder. I kan læse og finde inspiration i kataloget her: 108 råd for alle som gerne vil gøre en forskel